Indkaldelse til stiftende generalforsamling for ”Fællesskabet for Dejret landsby og Ejerlaug”
Søndag den 19. maj kl. 16:00
I Dejret Gl. Skole
Skårhavvej 19, 8420 Dejret
Du/I indkaldes hermed til stiftende generalforsamling for vores nye forening ”Fællesskabet for Dejret landsby og Ejerlaug”.
Initiativgruppen har længe arbejdet ihærdigt med forsøget på at bevare den gamle landsby Dejret, som også indebærer et styrket fællesskab til gavn for alle i Dejret landsby og Ejerlaug.
Næste skridt bliver nu et mere formaliseret ståsted end den hidtidige løse ”Initiativgruppen”.
Formiddagens forløb bliver en velkomst ved ”Initiativgruppen”. Hvor vi starter med at vælge en dirigent til at lede os roligt igennem formiddagens debatter og en referent der sikrer, at vi efterfølgende kan huske hvad vi aftalte
Herefter vil Initiativgruppen fremlægge hvad gruppen har arbejdet med siden sidst. Der bliver herefter mulighed for en kort snak frem og tilbage om gruppens arbejde.
Næste punkt bliver valg af bestyrelse til den nye forening. Alle der er interesserede bør overveje at stille op.
Tredje punkt bliver vedtagelse af foreningens nye vedtægter. Forslag til vedtægter kan ses nedenfor.
Initiativgruppen har et forslag om et årligt kontingent på 50 kr. (husk at medbringe en halvtredser
Det er vores ønske, at så mange som muligt vil møde op og give deres besyv med. Det er nu, vi skal se hvor stor interessen er for vores projekt ”Fællesskabet for Dejret landsby og Ejerlaug”.
Med venlig hilsen
På initiativgruppens vegne
Ejner Gaardmand, tlf. 6092 6422
Hanne Kroghede, tlf. 2330 9400